Ministre vil ikke skærpe krav til leverandørers brug af lærlinge

Der er ingen grund til p.t. at indføre yderligere tiltag for at få leverandører til det offentlige til at påtage sig et medansvar for at uddanne unge i deres virksomhed. Det mener børne- og uddannelsesminister Mattias Tesfaye (S), fremgår det af et folketingssvar til Lotte Rod (R).

Hun har spurgt til "ministerens holdning til at måle virksomheder på deres evne til at færdiguddanne unge mennesker, når det offentlige tildeler opgaver til virksomheder?", og som begrundelse henviser hun til en Youtube-video om virksomheden Arkils årlige lærlingedag.

I sit svar gør Mattias Tesfaye opmærksom på, at den såkaldte "læreplads-AUB"-ordning allerede indebærer, at arbejdsgivere årligt får et måltal for, hvor mange elever og lærlinge de bør ansætte, og at det har økonomiske konsekvenser, hvis de ikke uddanner så mange, mens de omvendt får en belønning, hvis de opfylder måltallet.

Desuden blev det i 2013-2014 indført, at offentlige ordregivere skal overveje sociale klausuler og uddannelses- og lærepladsaftaler i offentlige udbud. Et bredt flertal i Folketinget vedtog 2022 en revision af udbudsloven, så ordregivere i dag er forpligtet til at indføre krav om anvendelse af personer under oplæring i relevante kontrakter.

Øget bureaukratisering

"Samlet set mener jeg derfor ikke, at det på det aktuelle område er hensigtsmæssigt at indføre yderligere tiltag, som potentielt risikerer at medføre øget bureaukratisering og målopfølgning for virksomheder m.v.," lyder konklusionen fra ministeren.

Han tilføjer dog, at han løbende vurderer behovet for at justere på ordningerne eller indføre nye tiltag.

Spørgsmål og svar kan læses her.